Spil på vinderhånden til DM

Spil på vinderhånden til DM

Bliver det en flush, to par eller bare et højt kort, der kommer til at afgøre, hvem der bliver ny danmarksmester i no limit hold em? Har du et kvalificeret bud, kan du nu tjene penge på din forudsigelse.

Det er bet24, der udbyder det noget specielle vinderspil, hvor man skal gætte på, hvor stærk den afgørende hånd bliver. Favorit er i følge bookmakeren et par, som giver pengene 3,5 gange igen, mens et noget frækkere bud som et fuldt hus giver odds 50.

Bet24 har dog også mere traditionelle spil på programmet. Udover et rent vinderspil, hvor spillere som Jonas "Tulkaz" Klausen, Morten Erlandsen og Peter "Zupp" Jepsen er blandt favoritterne til odds 60, kan man også prøve kræfter med head-to-head væddemål, hvor det handler om hvem, der kommer længst.

Her fåes blandt andet 2,10, hvis man tror at Jonas Klausen placerer sig bedre end Christian Grundtvig. Eller hvad med odds 1,8 på "Lotto" Henrik Sørensen over komikeren Uffe Holm.

 

 

asd