Jesper Andersen fik 600.000 kroner af Jesper 'Kipster' Hougaard

Jesper Andersen fik 600.000 kroner af Jesper 'Kipster' Hougaard

Jesper Andersen fik torsdag formiddag overrakt en kuffert med 650.000 kroner af Jesper 'Kipster' Hougaard.

Det er hvad man kan få ud af at melde sig til et arrangement med Pokermagasinet Ace.
"Jeg meldte mig til for 400 kroner, fik en hyggelig aften og noget godt at spise. Og nu står jeg med 600.000 kroner. Det er jo helt vanvittigt. Jeg tror også, jeg skal med næste gang," siger en glad Jesper Andersen

Jesper Andersen meldte sig til Ace/Betfair Bootcamp sidst i august sammen med 50 andre Ace-læsere. Her spillede vi blandt andet om et £1,.500 WSOPE sæde i London sponseret af Betfair. Da der også var inviteret nogle professionelle spillere til arrangementet, var aftalen, at skulle en af proerne gå hen og vinde, så skulle de donere halvdelen af en eventuel gevinst i London til nummer to. Og som de fleste sikkert allerede ved, vandt Kipster turneringen, sit andet WSOP armbånd og £144.218  .

Er du ærgerlig over, at skulle aflevere over 600.000 til en du ikke kender?
Nej egentlig ikke. Det var jo præmissen fra start af. Jeg var slet ikke taget afsted, hvis jeg ikke havde vundet den turnering.
Og så spillede jeg faktisk lidt anderledes på final table, end jeg normalt gør. Normalt med en short stack er det bare ud over stepperne, da jeg er ligeglad med om jeg bliver nummer ni eller nummer fem. Men denne gang tænkte jeg, at det nok ville betyde en del for Jesper. Derfor tog jeg den lidt med ro," siger Jesper 'Kipster' Hougaard.


En skuffet Jesper Andersen
Jesper Andersen, var du skuffet over at blive nummer to i Ace/Betfair Bootcamp?
Ja, jeg ærgrede mig helt vildt. Jeg var ikke super sur, men ærgerlig. Jeg var så tæt på og alligevel så langt fra.Det ville have været en kæmpeoplevelse at komme til London og spille mod nogle af verdens bedste pokerspillere. Jeg ærgrede mig stadig lidt om søndagen, da de var kommet til final table.

Ærgrer du dig stadig i dag?
Selvfølgelig gør jeg ikke det. Der er ingen der kan gøre det bedre end Kipster. Det er umuligt. Så i dag er jeg bare rigtig glad."

Hvordan havde du det undervejs, da de var på final table
Jeg tænkte først, ok han er short stacked, så jeg vinder 50.000 kroner, hvilket jo var helt fantastisk, men det gik bare derudad. Jeg begyndte at tænke på, hvad man kunne få for alle de penge. Det var jo helt vildt. Jeg sad hele tiden og regnede kursen ud undervejs.

Hvad skal pengene så bruges til?
Jeg har ikke de store planer. Kæresten skal med ud på en restaurant og så bliver der nok også til en ny cykel. Og så kommer jeg til at spille mere poker end nogensinde før."

Se interview med Jesper Anddersen her












asd