Søren Kongsgaard er fortsat med i London, og han er i særdeles fornemt selskab.
24 spillere resterer, og blandt dem er navne som Daniel Negreanu, John Juanda, Mike Matusow, Brian Townsend, Bengt Sonnert og Johnny Lodden. Frygtindgydende.
Men det er Kongsgaard heldigvis helt og aldeles ligeglad med. Søren startede dagen vel under average, han tabte ret hurtigt en forholdsmæssig stor pot, og så var han nede i latterlige 17.000 på et tidspunkt, hvor average hed 90.000. Nogen glemte bare at fortælle Søren, at det var slut. Og det kan de 'nogen' meget nemt komme til at fortryde.
Først doblede på han på flip, hvor Søren jo altid er 70-30 favorit, og derefter triblede han med kongerne. Og så tog han først for alvor fat.
Det gik op og ned hele aftenen og natten, men verdensstjernerne kan ikke få Kongsgaard ud af vagten. Han har bidt sig fast i WSOPE-bordet, og nu har han sat kursen mod finalebordet.
Søren har opført sig intet mindre end eksemplarisk hele vejen igennem. Da han var nede i 17.000, gik han lige ud og sundede sig et enkelt minuts penge, og da han kom tilbage var det med et smil på læben og en venlig kommentar til sin banemand i hånden forinden. Han kom til at folde sin næste hånd på en sådan måde, at dealeren skulle strække sig en smule for at samle den ind, og Kongsgaard signalerede straks 'undskyld'. Klasse, Kongsgaard.
Søren Kongsgaard repræsenterer dansk poker på allerflotteste vis her i London. Han tager 316.000 chips (average er 301.700) med sig til i morgen, og det placerer ham lige i nærheden af top ti.
Kongsgaard styrer mod finalebordet
Acemag.dk