I øjeblikket er John Juanda storfavorit til at tage WSOPE-titlen i London, men netop bustede Mike Matusow garanterer, at det ikke kommer til at ske.
"Denne turnering har en ufattelig høj kvalitet. 13 ud af de sidste 17 er nogle af de fucking bedste spillere, jeg nogensinde har spillet mod. Jeg har selv spillet helt fantastisk poker, men jeg er ikke bleg for at give mine modstandere credit. Det er et UHØRT stærkt felt, som sidder tilbage, og titlen er 'up for grabs' for alle, der sidder tilbage. Jeg vil dog garantere dig, at chipleaderen - John Juanda - ikke vinder den. Han er fucking reckless (vild, red.), og selv om han lige nu har alle de chips og alle siger, at han helt sikkert vinder, så 'mark my words': He's NOT going to win!," siger Matusow, og forklarer hvorfor:
"Han har i snart tre dage ramt hver eneste gang, han har været bagud, og jeg nægter simpelthen at tro på, at det kan vare ved. Han sidder nu med det der smørrede grin, og tror, at han kan gå på vandet, men snart falder han sammen. Han vinder ikke. Jeg garanterer det. Han er simpelthen ikke god nok - ikke i det her selskab."
Du kan læse et stort interview med Mike Matusow i næste nummer af Ace, og vi kan afsløre, at Matusows uforbeholdne mening om Gus Hansen vil få rigeligt med spalteplads. Det er ganske enkelt hyle-morsomt.
Matusow garanterer: Juanda vinder ikke!
Acemag.dk