Der har aldrig hersket nogen tvivl om, at russeren Ivan Demidov er en særdeles dygtig pokerspiller, og han er af mange udråbt som favorit til at snuppe verdensmesterskabet i poker den 9. november. Den favoritværdighed er der ikke ligefrem blevet ændret på under Main Eventen ved dette års WSOP Europe. Demidov spillede sig nemlig sent i nat til finalebordet, og det er i sig selv en fantastisk præstation, da denne turnering er proppet med den ene superstjerne efter den anden. Der er med andre ord tale om et usædvanlig stærkt felt.
Ivan Demidov er treer i chips lige efter landsmanden Stanislav Alekhin og verdensstjernen John Juanda på førstepladsen. Bengt Sonnert fra Sverige og Toni Hiltunen er de eneste repræsentanter for Norden efter vores egen Søren Kongsgaard måtte se sig slået ud lige inden finalebordet på en fornem 12. plads.
Daniel Negreanu er også at finde blandt de sidste ni, og det er lidt pudsigt, at canadieren for et par måneder siden i sin blog advarede pokerverden mod en kommende invaion af fantastiske russiske pokerspillere. Nu sidder han selv til bords med to af dem og skal kæmpe hårdt for at vinde førstepræmien på godt otte millioner kroner.
Finalebordet ved WSOPE ME 2008:
1 Juanda, John Las Vegas, NV USA 1.349.000
2 Alekhin, Stanislav Moscow Russia 1.278.000
3 Demidov, Ivan Moscow Russia 1.006.000
4 Negreanu, Daniel Las Vegas, NV USA 1.002.000
5 Keston, Robin London UK 849.000
6 Fischman, Scott Las Vegas, NV USA 732.000
7 Hiltunen, Toni Lahti Finland 386.000
8 Sonnert, Ben Linkoping Sweden 385.000
9 Elliott, Christopher Alloa UK 281.000
Her er hvad de kæmper om:
£868.800
£533.950
£334.850
£271.500
£217.200
£171.950
£135.750
£108.600
£81.450
Peter Eastgate skal passe på Demidov
Acemag.dk