Søren Kongsgaard blev i morges nummer fire i Sunday Million og fik $69.000 ud af anstrengelserne, men han kunne have fået meget mere, hvis han havde sagt ja til en deal. Aty79 tilbød at dele pengene lige over, da der var fire spillere tilbage, men selvom Kongsgaard havde færrest chips, så var han ikke i tvivl.
"No way, Jose!"
Har du fortrudt, at du sagde nej til dealen. Du havde trods alt fået omkring $80.000 ekstra, hvis du havde taget imod tilbuddet?
"Overhovedet ikke. En pokerspiller der fokusere på bagklogskabens ulideligt klare lys, har et kæmpe leak i sit spil. Jeg havde styr på bordet og derfor kunne jeg ikke acceptere en deal"
Men du bustede aligevel som den første. Hvad gik galt?
"Jeg raisede måske lidt for mange hænder og mistede nogle chips herpå, men alt i alt er jeg godt tilfreds med mit spil på det finalebord - også selvom jeg røg som nummer fire!"
Du har været nede i en bølgedal i den seneste tid. Er du tilbage på toppen nu?
"Ja, den sidste uges tid har været ganske god for min selvtillid"
Søren Kongsgaard røg i øvrigt ud af highrolleren i London (buy in £20.000) en time inden starten på Sunday Million. Det må siges at være en god måde, at vaske skuffelsen af sig på...
Kongsgaard: "Bagklogskab er kun for pokerspillere med store leaks!"
Acemag.dk