Wauw i store økonomiske problemer: Halv skade?

Wauw i store økonomiske problemer: Halv skade?

De mange bange anelser er nu en realitet. Det danskejede Wauw Gaming, der i sidste måned meddelte, at sitet drejer nøglen om er i så store økonomiske problemer, at sitet kun kan udbetale halvdelen af deres kunders tilgodehavende. Det er muligt, at resten af pengene kan udbetales på et senere tidspunkt, men intet er sikkert.

Det er endnu engang den omsiggribende globale økonomiske krise, der får skylden, som du kan læse i nedenstående meddelelse udsendt til samtlige wauw Gaming kunder:

Kære Wauw bruger,

Med baggrund i den aktuelle internationale finansielle situation, er det ikke sandsynligt at vi bliver i stand til at sælge vores aktiver indenfor de kommende måneder. Derfor har vi, i samråd med LGA, besluttet at udbetale 50% af vores kunders indeståender med det samme.

Der er dog en række forudsætninger der skal være opfyldt, for at du kan få udbetalt 50% af dit indestående på nuværende tidspunkt. Derfor bør du være opmærksom på følgende:

Helt overordnet: Hav tålmodighed med os. Vi ekspederer udbetalingsønsker i den rækkefølge de kommer ind og så hurtigt vi kan, men forventer en forøget ekspeditionstid p.g.a. antallet af udbetalinger.

Du vil kun kunne hæve 50% af dit indestående, hvis din totale balance udgør minimum 50€ - d.v.s. den mindste mulige udbetaling er 25€.
Log ind på din konto og foretag en udbetaling på præcist 50% af dit indestående (forudsat dit totale indestående er 50€ eller mere). Giv relevante oplysninger i forbindelse med dit valg af betalingsmetode. Hvis din anmodning om udbetaling ikke udgør præcist 50% af dit totale indestående vil din anmodning blive afvist.

Hvis du har foretaget en indbetaling med et Visa kort inden for de seneste 6 måneder, så kan en evt. udbetaling kun foretages til nøjagtigt samme Visa kort.

Har du foretaget indbetalinger med et Master Card kreditkort indenfor de seneste 6 måneder tilbageholder vi et beløb svarende til det samlede beløb indbetalt med Master Card kreditkort i de seneste 6 måneder plus et beløb på 40€ pr. kreditkortindbetaling. Dette er nødvendigt for at sikre os mod omkostninger fra evt. afviste kreditkortindbetalinger. Et evt. overskydende indestående kan udbetales via bank, Moneybookers eller Neteller med det samme (så længe det ikke overstiger 50% af din totale balance).

Vi beklager meget de gener dette evt. måtte medfører for dig og håber på din forståelse for, at vi gør vores yderste for at imødekomme og tilfredsstille alle parter i den aktuelle og vanskellige situation.

Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive til os på: support@wauwgaming.com

M.v.h.
Wauw Gaming
asd