Hillerød Poker Forening var andet stop for Ace-mobilen, der efterhånden er godt kendt for at fragte døde penge sikkert rundt i landet.
Ace-holdet i går var: Salgs-Morten, Kamera-Frederik, Johnny Danmarksmester, Morten Erlandsen, Jens Mogensen og Mie Collin fra Ladbrokes, og endnu engang var der lige præcis nul Ace-folk i pengene.
"I bliver kaldt Ace1, Ace2, Ace3 og Ace4," lød beskeden, da vi var ved at finde vores pladser, og det var Erlandsen og Mie Collin, der undgik at blive reduceret til et nummer.
Johnny Jensen, forsvarende Danmarksmester, var hurtig til at udvælge 'Ace1'. Ikke at det skulle hjælpe ham synderligt.
Men det blev Salgs-Morten, aka Ace2, der bustede først ud efter en halv times spil.
"Jeg havde par otte. Hvad vil du have jeg skal gøre?," sagde han, da chipsene i rekordtid var blevet delt ud til alle ved bordet.
Farvel til Frederik, Johnny, Erlandsen, Mie og til sidst Jens Mogensen, der nok engang blev bedste Ace-mand og nok engang sluttede udenfor pengene.
Ace forlod slukørede de hyggelige pokerlokaler, da finalebordet skulle skydes i gang.
Men Ace-mobilen ruller videre...
Ace-mobilen: Ace drysser videre
Acemag.dk