Hotjug-vinder tør ikke gå på date

Hotjug-vinder tør ikke gå på date

Det nystartede Hot Jug Poker har som tidligere nævnt kørt en pokerturnering, hvor førstepræmien var en date med modellen Jackie Navarro på D'Angleterre med alt betalt.

Vinderen er fundet, men han tør ikke indløse præmien.

"Han ringede og sagde, at han ikke kunne komme på daten, fordi han er gift og har børn. Han sagde, at hans kone ville slå ham ihjel, hvis hun hørte om det" siger Dennis Dyhr-Hansen fra Hot Jug Poker til ekstrabladet.dk.

Daten bliver nu i stedet givet videre til vinderen af en ny turnering, mens den uheldige familiefar må nøjes med en trøstepræmie.

"Selv om turneringen har kørt i tre uger, og vinderen selvfølgelig var klar over, hvad førstepræmien var, fik vi ondt af manden. Derfor stak vi ham 500 kroner, som han kan spille for på vores hjemmeside," siger Dennis Dyhr-Hansen.
asd