Vi tager tre pokerhænder, og på et eller andet tidspunkt i hånden, trykker vi på en imaginær pauseknap, og så sender vi bolden videre. I dette tilfælde til Philip Hilm, Morten Erlandsen og Jonas Klausen. Hvordan ville de spille hånden derfra? Har de forbehold i forhold til de beslutninger, der er truffet, inden vi trykker på pauseknappen? Er de enige eller rygende uenige i deres svar eller er der fælles fodslag?
Og ikke mindst: Hvem af de tre er skarpest på dagen?
Det skal vi finde ud af nu.
Og hvad med dig selv? Hvordan ville du spille den?
Det gennemgående tema for 'Sådan spiller de den' denne gang er tidlige finalebordssituationer.
Det kan være rigtigt svært at spille godt tidligt på et finalebord, for hvornår får man den chance, som man bare ikke har råd til at sige nej til? Og omvendt vil man jo altid gerne så langt frem som overhovedet muligt – pengene vokser hurtigt for hver eneste spiller, der ryger ud.
Det er tricky sager, men tre spillere, der bør have godt styr på den slags svære situationer er Morten Erlandsen, Jonas Klausen og ikke mindst Philip Hilm (der bør have lært sin lektie nu, red.).
Så lad os se, hvad der sker.
Præmiestrukturen i turneringen er som følger:
1. $1.650.000
2. $1.000.000
3. $700.000
4. $500.000
5. $400.000
6. $300.000
7. $225.000
8. $175.000
Alle hænderne er taget fra finalebordet i Aussie Millions 2008, men det ved de tre herrer ikke noget om.
Scenarie 1: Er det allerede tid?
Tillykke. Du har nået finalebordet. I er otte spillere tilbage. Stillingen er, at en enkelt spiller er stukket af fra feltet med 7 millioner chips. Nummer to har 2 millioner chips. Du har 1,5 millioner og er på en delt 3/4-plads. Nummer fem har 1,3 millioner chips, og sidstemanden har 900.000. Så det er altså en tæt affære i bunden af det lille felt.
Blinds er 12.000/24.000 med en ante på 4.000.
Og tillykke med din første hånd på finalebordet: .
Du har bare et problem. Nummer fem i stillingen raiser til til 75.000 fra under the gun-positionen. Nummer to overall caller. Resten folder om til dig, og du sidder i big blind. Du vælger at reraise til 350.000 i alt. Men under the gun-spilleren går ingen vegne. Han reraiser dig, og gør det til 850.000 totalt. Han har nu blot efterladt små 400.000 tilbage i sin beholdning. Den første caller folder, og så er det dig. Hvor står du med din es-konge monstro? Vil du risikere at ryge ud som første mand i en turnering, hvor præmierne stiger voldsomt for hver mand, der ryger ud?
Hvad gør du? Hvorfor?
Jonas Klausen: All in med forbehold
Hvad: All in
Hvorfor? Der er utroligt mange spillere, som elsker at få deres penge ind med es-konge, men folk glemmer meget ofte at det er et coinflip, hvor du faktisk er bagud. Og det er altså ikke dit mål som turneringsspiller. Men når den bliver spillet sådan her med et raise til 350k, kommer jeg ikke ud af potten, og resten af mine chips må til midten.
Hvis jeg selv havde siddet i turneringen, havde jeg bare valgt at tage et flop af med AKs. Det eneste der taler for at lave et reraise, og især så stort et reraise, er, at jeg er ude af position, så hvis hånden skal spilles, vil man helst til bunds.
Philip Hilm: Til bunds eller forsigtigper
Hvad: Fold
Hvorfor: Ham fyren fra under the gun er ikke bange for hverken den første caller eller mig selv, så jeg må smide min hånd her. Det kan da godt være, at han har 10-10 eller Q-Q, men skal jeg virkelig risikere alt for at vinde den lille pulje? Måske har jeg ikke engang et coinflip, men er reelt domineret. Jeg ville ikke reraise den sådan, som det er stillet op her, jeg tror bare, at jeg ville tage et flop af med AK i det her spot. Min anden mulighed er bare at gå til bunds med det samme, men det ser jeg faktisk ingen grund til lige her i starten af finalebordet. Men sådan ser jeg hånden: det må være til bunds eller forsigtigper. Sådan som hånden udspiller sig, så må jeg folde. Jeg er stadig ok med i turneringen, selv om jeg må smide her.
Morten Erlandsen: Meget svær situation
Hvad: All in
Hvorfor: Jeg må tage forbehold med den her hånd. Jeg tror, at min linje ville være at tage et flop med min AK her. Jeg bryder mig ikke om det reraise til 350.000, for hvad gør jeg så, hvis han reraiser mig tilbage? Og det er præcis tilfældet her. Den beslutning, der skal tages her, er meget read-baseret. Er han en tør spiller, der ikke har været 'out of line', så må jeg jo tro på hans historie, men er han en aggressiv spiller, der ikke er bange for at åbne potterne, så rykker jeg all in med min AK her. Men altså, han kunne meget vel have esser eller konger her, som jeg ser det. Men NÅR jeg nu spiller hånden med det reraise til 350.000, så tror jeg altså ikke, at jeg slipper væk. Jeg må tage min chance, så det bliver til all in herfra. Men jeg ville ikke selv foretage det reraise i dette spot. Det er simpelthen en svær situation, den her!
Lad os få nogle facts på bordet. For hvad er det for en hånd, vi har valgt at sætte på pause?
Scenarie 1: Ja, det er allerede tid!
Vores pro'er har overtaget russeren Alex Kostritsyns plads ved finalebordet, og russeren går ingen vegne med sin es-konge. Efter lidt betænkningstid går han all in, og han bliver selvfølgelig callet af den pot-committede underthegun-spiller (Peter Mobbs, red.). Men Kostritsyn er lykkelig for at se Mobbs' kort:
Floppet bringer en knægt, men Mobbs' suckout varer kun til turn, hvor en konge falder og sætter knægten på sin plads. Peter Mobbs er første mand ude.