Sådan spiller de den: Tidlige finalebords-situationer 2

Vi fortsætter med næste scenarie i de tidlige finalebordssituationer udvalgt af Ace og analysere af nogle af landets bedste pokerspillere. Hvis du ikke er helt med på konceptet, så læs scenarie 1, som blev lagt op i går. Den kan du finde her.

Deltagerne er Morten Erlandsen, Jonas Klausen og Philip Hilm, der i går kom lettere skidt fra start, da han som den eneste ville smide sin AK.

Hænderne er taget fra finalebordet i Aussie Millions 2008, men det ved de tre hajer intet om.

Spørgsmålet er - som altid: Hvordan vil du spille den? Og hvorfor?

Præmiestrukturen er som følger:

1. $1.650.000

2. $1.000.000

3. $700.000

4. $500.000

5. $400.000

6. $300.000

7. $225.000

8. $175.000

Scenarie 2: Clash mod chipleaderen

I er syv mand tilbage. Blinds er 12.000/24.000 med 4.000 i ante. Du er nummer to i den samlede stilling med 3,5 millioner chips. Chipleaderen har små syv millioner chips og alle andre summer omkring en million. Du samler  op i tidlig position og raiser til 70.000. Chipleaderen caller dig fra knappen og de to blinds folder.

Flop:

Du checker, og chipleaderen checker bag dig.

Turn:

Du checker igen, og endnu engang checker chipleaderen bag dig.

River:

Du mener nu, at dine to 9'ere må være gode, og du finder nu et value-bet frem: 150.000 ud i potten på 200.000. Men chipleaderen erklærer hurtigt et raise: han raiser med yderligere 350.000. Hvad sker der lige der? En pebret pris, javist. Er den værd at betale, tror du?

 

Hvad gør du? Hvorfor?

Morten Erlandsen: Kan kun slå et bluff

Hvad: Fold

Hvorfor: Først må jeg sige, at jeg ikke lide 'mit eget' bet på riveren. Jeg ville have checket igen, og det er der flere gode grunde til. Hvis han ingenting har, så kan mit tredje check til ham meget vel få ham til at bluffe efter potten, og så er jeg klar til et snap-call. Men den aktuelle situation er anderledes, og igen har vi en af disse meget read-baserede beslutninger. I cash game ville mulighederne med den her hånd være utallige, men turneringsspil er bare noget andet. Jeg vil meget gerne holde potten nede med mine to 9'ere med to overkort derude. Men ok, nu valuebetter jeg så riveren, og bliver reraiset. Det kan betyde to ting: 1) Han har intet som helst. 2) Han har som absolut minimum mindst en stærk knægt. Det er KUN et bluff, jeg kan slå, og når jeg kun har teksten her at forholde mig til, må det blive til et fold fra min side. Det kan godt være, at han bluffer mig ud her, men så er det også et frækt spil af ham, synes jeg. Jeg vil gerne understrege, at jeg havde checket river for at holde potten nede, hvilket sandsynligvis ville betyde, at hans river-bet ville være noget mindre. Det bet ville jeg calle.

 

Jonas Klausen: Jeg re-re-raiser ham!

Hvad: Reraise til 975.000

Hvorfor: Prisen er der ikke noget galt med, og som manden spiller hånden er det supersvært ikke at betale ham af. Jeg tror faktisk jeg ville vælge at lave et spil, hvor jeg ville reraise ham til 975.000, da det får mange hænder, som der har mig slået til at folde. Såsom QT/T9/T8 og svagere 10'ere. Hvis han mener, du er skævt ude, risikerer du også at få value ud af A7 eller 88, der kan finde på at betale dig af. Jeg mener det er meget svært at folde i spottet, men vil langt hellere raise end bare at betale.

 

Philip Hilm: Mærkeligt monster eller ude på skæg

Hvad: Call

Hvorfor: Jeg kan ikke se, hvad han skal have ramt her. Han er tilsyneladende overhovedet ikke bange for at afgive gratis kort på trods af, at der ligger flush- og straightchancer derude. Det er meget underligt. Enten har han et eller andet underligt monster eller også er han ude på skæg og ballade. Han er chipleader, og det bliver man tit ved at spille friskt til, så jeg forventer, at han er ude i noget halløjsa her. Det giver ingen mening, så jeg caller med det samme, og jeg forventer, at mine to 9'ere holder hjem. HVIS jeg skulle tage fejl, så er der ingen større skade sket. Jeg vil stadig være fint med, men som sagt: Jeg tror, at mine to 9'ere er mere end rigeligt til at vinde den her pot.


Pro'erne har talt. Og der er skøn uenighed: Et fold, et call og et re-reraise. Hvilken løsning foretrækker du selv?

Vi hopper tilbage til virkelighedens verden for at se, hvad der egentlig skete.

Scenarie 2: Et monster eller ingenting

Vores tre pro'er har denne gang overtaget Erik Seidels sæde i Aussie Millions, og Seidel finder efter en kort tænkepause et call frem mod chipleaderen Mike Chrisanthopolous. Og det er et godt call. Chrisantopoulous viser , og er altså ude i noget rigtigt snavs her. Seidels 9'ere holder komfortabelt. Pæn pulje til Erik Seidel efter et godt og korrekt call.

 

asd