Da Aalborg Poker Klub i går fik besøg af Ace-mobilen og dennes besætning af professionelle, mødte i alt 36 pokerspillere op for at dyste i den planlagte 100 kroners freezeout. Et antal bestyrelsesmedlem i klubben Anders Rohbrandt var godt tilfreds med.
"Ja, det siger næsten sig selv. Vi vidste godt, at vi skulle konkurrere mod AaB (der spillede Champions League i Villarreal. red), så vi havde sagt til os selv, at kom der over 20, vil det være godkendt," siger Anders Rohbrandt og forsætter.
"AaBs dårlige spil har nok også hjulpet på det. Nej, det er da dejligt at så mange har lyst til at komme til et ekstra arrangement, og der har været god stemning som altid heroppe," siger han og forklarer, at de normalt kun spiller mandage og fredage i klubben.
Ace-mobilens besætning blev hurtigt slagtet i turneringen, og flere anonyme medlemmer i bussen mente, at de lokale havde rottet sig sammen.
"Ha, ha. Det er rigtigt. Vi kan ikke lide fremmede," storgriner Anders Rohbrandt og fandt en (tude)øl frem til de slagende Ace-folk, hvorefter stemningen røg adskillige grader i vejret.
AaPK: Kan ikke lide fremmede
Acemag.dk