Så kan du godt begynde, at juble. Din store hobby er på vej til at blive lovliggjort, og dermed kan du igen spille turneringspoker i din lokale klub uden at frygte for juridiske repressalier. Det lover de konservatives retsordfører Tom Behnke, der til januar fremsætter et konkret lovforslag, der, hvis det bliver vedtaget, betyder, at pokerentusiaster fremover må spille pokerturneringer med et buy in op til 300 kroner.
"Vi vil adskille det harmløse hyggepokerspil fra hasardspil. Man skal kunne hygge sig fredag aften med venner i en pokerturnering uden at føle sig kriminel. Alternativet er jo, at familiefaren, der gerne vil spille poker, er tvunget til at gå på casino" siger manden bag forslaget, Tom Behnke.
Det kan de fleste partier godt se fornuften i, og forslaget forventes at blive vedtaget. Venstres retsordfører Kim Andersen er i hvert fald ikke i tvivl om, at turneringspoker i de danske klubber skal lovliggøres.
"Poker i klubber er jo ikke værre end så meget andet. Hvis vi kan få det ind i nogle rammer, hvor det kan administreres fornuftigt, så er det bedre at gøre det, end at have det som nu, hvor det ikke kan styres, siger han til Fyens Stiftstidende.
Nu bliver det lovligt at spille turneringer i pokerklubber
Acemag.dk