Zupp favorit mod Wendt

Zupp favorit mod Wendt

Martin Wendt og Peter 'Zupp' Jepsens forestående grudge match har skabt røre i den hjemlige pokerandedam, og krusningerne på overfladen har det som bekendt med at nå helt ud til bookmakerne. Bet24 er således klar med odds på matchen der efter planen skal spilles den 23. november.

De to professionelle pokerspillere Martin Wendt og Peter 'Zupp' Jepsen, krydser klinger i en heads-up duel om $20,000. Duellen skal omfatte de to pokervarianter NL Texas Hold'em og PL Omaha og spilles sidst i november og Bet24 har Zupp som svag favorit.
 
Duellen er kommet i stand efter at Martin Wendt proklamerede at 'Zupp' ikke turde møde ham, men nu svarer sidstnævnte tilbage og har taget imod udfordringen. De to kamphaner jokede med nogle små væddemål under DM i Texas Hold'em i sidste måned, og det er nu mundet ud i en stor dyst om kolde kontanter. Det er ikke første gang at 'Zupp' lægger sig ud med en pokerkollega. I august vandt han et væddemål over Jesper 'Kipster' Hougaard, som han besejrede i en 5 km løbedyst.
Bet24 er ude med odds på infighten og står det til bookmakeren er 'Zupp' igen favorit til at stikke af med sejren og små 100.000 kroner.

Du kan hente odds 1.75 på 'Zupp', mens en sejr til Wendt giver pengene 1.95 gange igen. Spillet er et såkaldt 'draw no-bet', der betyder at du får pengene retur hvis spillerne hver især vinder en pokervariant, og duellen dermed ender uafgjort. Der er naturligvis også sat odds på de to forskellige pokervarianter, og 'Zupp' er favorit i Texas Hold'em til odds 1.65, mens Wendt er kneben favorit i PLO til odds 1.80.

Duellen spilles den 23. november og du kan følge slagets gang her på acemag.dk
asd