Ny samarbejdsaftale aflaster hænderne

Ny samarbejdsaftale aflaster hænderne

Hvis du er træt af at blive mødt med beskyldninger om pakkede kort til diverse homegames, eller hvis du bare har hænderne lidt uheldigt skruet på, så er der nu hjælp at hente.
Shuffle Tech International LLC har i en pressemeddelelse offentliggjort en distributionsaftale med MANGU A/S, der skal markedsføre Shuffle Techs produkter i Europa, og samtidig stå for kundebetjeningen.
Det betyder, at verdens første fuldautomatiske kortblander, ST-1000, nu er at finde på det danske marked. En normal blanding i kortblanderen tager ca. 45 sekunder, mens et helt nyt spil kort bliver blandet tilfældigt på 80 sekunder.

Administrerende direktør i Shuffle Tech, Rick Schultz, udtrykker stor tilfredshed med aftalen:
"MANGU A/S er markedsførende i Skandinavien indenfor poker- og casinospil. Vi er meget stolte over at have lavet en distributionsaftale med MANGU A/S for hele Europa, og eksklusivt for Skandinavien."

Hos MANGU A/S deler man glæden over, at kortblanderen er i handelen:
"Dette er den første kortblander, som er tilgængelig for kunder og klubber til en pris under 500 euro, som kan lave en fuldstændig tilfældig blanding af kortene. Vores kunder har efterspurgt et produkt som dette i flere år," siger direktør for MANGU A/S, Ib Rasmussen

Udover kortblanderen får pokerglade danskere også mulighed for at erhverve sig et sæt, så kortblanderen kan installeres direkte i pokerbordet.

Hvis du er interesseret i at få hvilet hænderne ved kommende livegames, så kan kortblanderen samt monteringsudstyr købes her.

Ønsker du at se kortblanderen i funktion, findes der en videodemonstration her.

asd