Minieri er tæt på sit store mål

Om nogle få timer sætter Dario Minieri sig til rette ved finalebordet ved EPT i Polen som chipleader. Han har tidligere været ved et EPT-finalebord, men har aldrig vundet.

Så det er en supermotiveret Minieri, der efter at have vundet sit første WSOP-bracelet i sommer, har netop succes på den europæiske scene i kikkerten. Det fortæller han i hvert fald til ACE, der har mødt den lille italiener.

"Det var en drøm, der gik i opfyldelse (WSOP-titlen. red), og nu jagter jeg mit næste store mål, som er at vinde en EPT," siger Minieri, der i en alder af bare 23 år allerede har storrenset på nettet og altså vundet et bracelet.

Han er dog ikke bange for at blive mæt lige foreløbigt.

"Nej, der vil altid være noget at vinde. Jeg vinder nok aldrig WSOP Main Event, men okay, måske man bliver lidt træt, hvis man en dag har vundet 12 bracelets."

Du kan læse hele interviewet med Dario Minieri - hvor han blandt andet snakker om sin rollespilsfortid, sin kæreste Isabelle Mercier og om at være tabende i cash game - i ACE's decembernummer, der er på gaden i morgen.
asd