Udover at være verdensmester i poker er Peter Eastgate også bidt af en gal fodbold. Han er ivrig Chelsea-tilhænger og spiller selv på hobby-plan og har faktisk tidligere spillet på hold med den nuværende landsholdsspiller og Esbjerg-profil Martin Vingaard.
"Vi spillede sammen i lilleput- og drengeårene. Jeg kan sagtens huske ham som spiller. Han var ikke ret god. Han var en typisk back i de årgange. Det gode ved ham var, at lige meget om det var til træning eller til kamp, kom han med 100 procent indstilling til tingene. Han gav sig altid fuldt ud," fortæller Martin Vingaard til tipsbladet.dk.
De to spillede sammen i den fynske klub Dalum, hvor Vingaard dengang ikke anede, han spillede sammen med et kæmpe kort-talent.
"Man kan jo kun tage hatten af for det, han har opnået. Tilbage i Dalum følte jeg, at det var mig, der stod med de gode kort på hånden i forhold til fremtiden på grund af mine evner på en fodboldbane, men man kan vist roligt sige, at Peter har taget over med sin seneste sejr. Det kræver i hvert fald en af de helt store kontrakter, hvis jeg skal være med på den økonomiske side," konstaterer Vingaard.
(Foto: efb.dk)
Landsholdsspiller: Peter har overtaget
Acemag.dk