I mandags kørte Bet24 og ACE "Vind en nat med Theo Jørgensen"- konkurrencen, som havde deltagelse af 118 håbefulde spillere. I sidste ende blev det 35-årige Nikolaj Hoffmann Pedersen fra Hillerød, der løb med sejren og den $1.000 store bankroll, der følger med til fri afbenyttelse på søndag, hvor pro'en og amatøren skal forsøge at få pengene til at yngle.
"Dette er min største sejr indtil nu. Normalt spiller jeg kun 0.05/0.10 cash og en sjælden gang lidt sit and goes. Jeg er ret ny - har kun spillet i ni måneder - og er ikke vindende. Jeg tror, jeg har sat $100-200 ind, siden jeg begyndte," fortæller Nikolaj, der i mandags dog fandt en vindende formular.
"Jeg spillede nok, som jeg burde gøre til daglig. Stille og rolig i staren og senere mere aggressivt. Jeg oprettede først en konto hos Bet24 om eftermiddag, da jeg så den her turnering, og jeg regnede faktisk ikke med at vinde, og det gjorde jeg spillede mere frit," siger Nikolaj, der til daglig er folkeskolelærer.
Sidst ACE arrangerede "Vind en nat med...." satte Kipster og Michael fra Skive ny bundrekord ved at miste samtlige $1.000. Den skæbne er Nikolaj dog ikke bange for at lide.
"Først og fremmest håber jeg bare på at lære nogle ting, som kan hjælpe mig til at blive vindende. Sekundært håber jeg selvfølgelig, at vi får overskud og slår rekorden eller i hvert fald gør det bedre end sidste gang. Men når det er sagt, så er min indstilling, at de $1.000 skal ud at arbejde," siger Nikolaj, der ikke har den store erfaring med Omaha, som må siges at være Theo Jørgensens favoritdisciplin.
"Nej, det vil være synd at sige. Jeg har prøvet det én gang og er ikke helt sikker på reglerne, men jeg skal lige have kigget på det, for mon ikke det kommer op på søndag," griner Nikolaj.
ACE er naturligvis med på sidelinien, og resultatet af aftenen/natten kan ses på her på siden mandag.
Folkeskolelærer skal tilbringe nat med Theo
Acemag.dk