Jan V. Sørensen gik til finalebordet i Master Classics of Poker i Amsterdam som shortstack, men forhindrede som bekendt ikke Jan V. Sørensen i at snuppe en fornem sejr fra baghjul.
Jan havde fået gode kort fra 30-18 mand tilbage, men fra 18-9 gik det anderledes tungt.
"Jeg kunne ikke gøre så meget. Man vil jo heller ikke bare smide sine brikker væk," siger han.
På finalebordet mente Jan at have spottet tre semi-svage modstandere, og det blev da også netop de tre, der måtte forlade bordet først. Og da de var fem tilbage, var der pause i turneringen. De resterende svenskere modtog gode råd fra nogle 'gode spillere', som Jan formulerer det, der overværede finalebordet. Og det blev noteret af den 48-årige fynbo.
"Jeg vidste, at de (de gode spillere, red.) ville fortælle dem, at jeg kun kom, når jeg havde gode kort. 'Bare rolig, Jan fortæller jer tydeligt, når han har noget', har de sagt. Det var der, at jeg besluttede mig for, at jeg måtte træde speederen i bund. Jeg ville spille deres spil. Så jeg begyndte at renakke," siger Jan, der også benyttede sig af at vise sine funky spil op.
"En gut åbnede, og jeg trebettede ham. Han sad et stykke tid, og sagde så, at han smed en stor hånd. Jeg viste ham min es-otte, og han så helt forbløffet ud. 'Hvad? Det er min bedste hånd på finalebordet', sagde jeg til ham," siger Jan V., der nu har vundet store titler i Omaha, Stud, HORSE og Texas No Limit Hold'em.
Jan V.: Jeg trykkede på speederen
Acemag.dk