Kipster overvejer presse-boykot

Kipster overvejer presse-boykot

Jesper "Kipster" Hougaard har været flyvende i 2008. I liveturneringerne har han præsteret hele fire finaleborde, hvilket har resulteret to WSOP-bracelets - ikke mindre end dansk pokerhistorie.

ACE har spurgt Kipster om sine finaleborde, og han fortæller blandt andet, at han, selvom succesen har været stor, arbejder han med en konkret svaghed i sit spil, som opstår, når han er bigstack og langt fremme i chipcounten.

"Der medfølger typisk et stort forventningspres, og pludselig er man alles "mål". Faktisk har jeg noteret mig, at jeg selv er ret dårlig til at håndtere den opmærksomhed, der følger med at være i spidsen af turneringen," siger Kipster og forsætter:

"I Barcelona (EPT i september, hvor han efter førstedagen lå helt fremme. red) lavede jeg en masse interviews og var i søgelyset pga. min gode start. Her gik det helt galt. Det samme kan vel egentlig siges om WSOPE, hvor jeg også smed en kæmpe stack lige op til finalebordet, nu hvor alt opmærksomheden var på mig."

En måde at komme uden om problemerne på kunne være en boykot.

"Jeg overvejer faktisk at boykotte alt dansk og udenlandsk presse i løbet af de turneringer, hvor jeg er bigstack. Så vil jeg hellere snakke bagefter og evaluerer på præstationen, selvom jeg dog godt er klar over, at man er mest interessant i det øjeblik, man fører. Og knap så spændende, når man står på railen og undrer sig over, hvad der gik galt," siger Kipster.

asd