For et par uger siden erkendte Daniel Negreanu i sin blog, at han på grund af sin noget mere tighte spillestil ikke har niveauet til at spille med de helt store kanoner ved Cash Game bordene. Den spillestil har til gengæld sikret Daniel en samlet præmiesum ved liveturneringer på over 50 millioner kroner, med sejren i B.C. Poker Championships som seneste triumf.
Det får nu selveste Doyle Brunson til i sin nyeste blog at fremhæve Daniel som den bedste turneringsspiller i øjeblikket sammen med den evigt åbenmundede Phil Hellmuth. Fælles for de to spillere er deres "small ball"-tilgang til spillet, hvor de spiller væsentligt mere tight end eksempelvis Antonius og Gus.
Det får dog ikke Doyle til at overveje at omlægge sin egen strategi, hvor han mere aggressivt går efter at eliminere sine modstandere hurtigst muligt, i stedet for at vente på de store hænder.
Den strategi mener han nemlig stadigvæk er klart at foretrække, når det kommer til cashgame, og her er han tilsyneladende heller ikke i tvivl om, at han har en edge på selvsamme spillere.
Derfor er han heller ikke sen til at invitere alle "small ball"-spillerne til at komme og spille med ham ved highstakes bordene i Bobby's Room på Bellagio, hvis de ellers kan finde modet til det!
Resten af Doyles blog, hvor han blandt andet gør sig nogle tanker om sin fremskredne alder, kan du finde her.
Doyle: Phil og Daniel er bedst
Acemag.dk