Her hvor vi nærmer os udgangen af november måned, er der stadigvæk stor usikkerhed om, hvem der ender som månedens største vinder.
Top tre på highstakes-listen ligger med en forskel på mindre end $10.000, hvilket må siges at være peanuts, når man sammenligner med, hvor store indtjeninger der er tale om.
På førstepladsen finder man finske Ziigmund, der med et samlet plus på næsten syv millioner kroner lige akkurat holder Patrik Antonius og Eli Elizra bag sig på henholdsvis anden- og tredjepladsen.
Antonius er gået lidt i stå efter en fremragende start på måneden, men han er stadigvæk godt med i kapløbet, da der kun er $1000 op til finnen på førstepladsen.
Gus Hansen holder sig akkurat inden for top 10 med et noget mere "beskedent" plus på to millioner kroner.
Han er til gengæld den spiller, der har spillet klart flest hænder på top 10-listen med næsten 30.000.
På listen over novembers største tabere er der også kamp om den noget mindre flatterende førsteplads, men her er det ikke helt uventet lady marmelade, der menes at tilhøre Cirque de Soleil-direktør Guy Laliberte, der indtil videre har den tvivlsomme ære.
Dermed udbygger han sin samlede førsteplads på årslisten over største tab.
Tæt i toppen af highstakes listerne!
Acemag.dk