WPT Five-Diamond begynder i dag

WPT Five-Diamond begynder i dag

I dag bliver første event ved årets sidste WPT-turnering, Five-Diamond World Poker Classic, skudt i gang på Bellagio.
Første event er en $500 No-Limit Hold'em turnering, men det er nok hovedeventen, der kommer til at trække de største overskrifter.

Fra den 13-18 december spilles Doyle Brunson Classic Championship med et buyin på $15.000, og det er en turnering, der, udover at tiltrække mange af de allerstørste navne, har kastet et par store danske resultater af sig gennem tiderne.

I WPT'ens første sæson i 2002 var det således her, Gus Hansen tog sit første af i alt tre armbånd, og i 2006 vandt Rehne 'Carlos' Pedersen sit hidtil eneste armbånd sammen med en førstepræmie på den nette sum af 13 millioner kroner!

Heads Up besejrede han i øvrigt dengang Patrik Antonius, og der skal formentlig også slås nogle af de tunge drenge ud på vejen, hvis vi skal se en dansk vinder i år.
asd