Las Vegas overvejer at sænke aldersgrænsen for gambling

Las Vegas overvejer at sænke aldersgrænsen for gambling

Las Vegas er hårdt ramt af den økonomiske krise. Byen oplever fald 'across the board', tusindvis af mennesker er fyret og lysten til at gamble har tabt pusten. Der er mange regnskaber, der trænger til omgående forbedringer, og en en del af løsningen for byen kunne være at sænke aldersgrænsen for, hvornår man må gamble. Idéen er meget kontroversiel og for blot et års tid siden ville det have været svært at forestille sig, at grænsen på 21 år var noget, som stod til at ændre. Ikke i den nærmeste fremtid i hvert fald.

Men ifølge en artikel i Las Vegas Sun er en sænkning af aldersgrænsen i hvert fald ikke noget, som byens beslutningstagere afviser. Las Vegas Sun gengiver et møde mellem spilleindustrien og statens lovgivere. Repræsentanterne for spilleindustrien var State Gaming Control Board Chairman Dennis Neilander og Nevada Gaming Commission Chairman Peter Bernhard, og Dennis Neilander bliver refereret for at sige, at han ville tage spørgsmålet om en sækning af aldersgrænsen fra 21 til 18 år videre til Steven Horsford, der er 'Senate Majority Leader' i staten Nevada. En af de tunge drenge.

Derudover antydede Dennis Neilander, at han ville tage spørgsmålet op på et planlagt møde med lovgiverne i Nevada til februar.

Se historien i Las Vegas Sun her
asd