Mystere fylder 15 år

Guy Laliberte (billedet) ramte i den grad pletskud, da han for 15 år lancerede sit første Cirque de Soleil-show i Las Vegas. Platformen var hotellet Treasure Island, og showet hed Mystere. Et underligt show med musik, akrobatik, dans, gøglerier, humor og stærkmands-kunster.

Showet beskriver på spektakulær vis jordens skabelse og menneskets evolution. Men det behøver du faktisk ikke at vide for at nyde det spektakulære show. Der sker hele tiden et eller andet nyt, og 'Mystere' er i høj grad et show, hvor man læner sig tilbage og lader indtrykkene synke ind.

I denne måned fejrer Mystere 15 års jubilæum, og showet trækker stadig fulde huse. Selv her i disse krise-tider er Mystere fortsat et stensikkert hit.


asd