Scenarie 2: Jamen, den er så pæn!
Blinds er $5/10. Din stack er $850. Spillet er fortsat seks mands No Limit Hold'em.
Du har lige netop i sidste hånd taget et hit, da dine to 9'ere ikke kunne smide en shortstack ud af spillet. Det var all in preflop, og hans suitede A8 fandt en flush på river. Det kostede dig $230.
Du sidder nu i small blind, og alle folder om til dig. Du ved, at big blind er en solid, tightaggressiv spiller med en stor stack ($2.345).
Du har
Du raiser til $35, og big blind caller uden tøven.
Flop:
Du better $50 ud i potten på $70, og du får med det samme et reraise i hovedet. Big blind gør det til 170 – altså $120 mere for dig. Du har i alt $765 tilbage.
Hvad gør du? Hvorfor?
Wendt: Mavefornemmelsen afgør sagen
Hvad: All in – måske
Hvorfor: Jeg savner noget info om min modstander her. Jeg har brug for flere pejlemærker. Det er en meget svær beslutning her, og det her er en situation, som vil blive afgjort på mavefornemmelsen. Hvis det er min første runde ved bordet, så smider jeg. Men hvis jeg har siddet der længe og har en fornemmelse af, at han tester mig her, så trykker jeg all in. Det lugter lidt af en tester, synes jeg. Han kan have taget et flop af med høje kort, og han tror, at jeg steamer efter sidste hånd. Så han tester mig lige med et snedigt raise. Hvis det er den fornemmelse jeg også har, når jeg sidder ved bordet med ham, så går jeg all in her. Men det er også en mulighed at lave et call her – tage et kort af – og se, hvordan han reagerer på det. Hvis jeg kun har et svar, så siger jeg all in her. Men jeg mangler altså den der fornemmelse af min modstander, som jeg ville have, hvis jeg sad ved bordet. Det er en beslutning, der skal træffes på mavefornemmelsen, den her. Min beslutning her afhænger 100 procent af min fornemmelse af min modstander i hånden.
Hilm: Stærkt raise af min modstander
Hvad: Fold
Hvorfor: Jeg må slippe den her. Det, der bekymrer mig her, er, at jeg lige har tabt en uheldig pulje, og big blind kunne derfor sagtens tro, at jeg steamer. Men det er han tilsyneladende ligeglad med. Han er iskold. Han caller mit raise med det samme, og han reraiser mit bet på floppet med det samme. Det er svært at gøre noget ved det. Det raise, som han laver på mig, kan jeg rigtigt godt lide. Det er et superstærkt raise, hvor han for en billig penge tvinger mig til at folde eller at spille om stakken. Der er så absolut en mulighed, at ham her er en dygtig og tricky spiller, som simpelthen tester mig her, men jeg kan ikke se, hvad jeg skal kunne gøre ved det. Hvis han tager den her pot fra mig, så er det fordi, at han spiller den rigtigt, rigtigt godt. Det må man acceptere nogle gange.
Erlandsen: Dagens sværeste beslutning
Hvad: All in
Hvorfor: Det er en rigtig svær hånd, den her. Jeg har været meget i tvivl. MEN…jeg er kommet frem til at gå all in. Jeg udelukker et call her. Enten folder jeg eller også spiller jeg for stakken. Og det er en meget svær beslutning. Når jeg nu finder frem til all in-løsningen så skyldes det først og fremmest de døde penge i potten. Derudover kan jeg muligvis få ham til at smide den bedste hånd. Hvis jeg går all in her, kan han meget vel smide hænder som 8-9, 8-10, A-8 og diverse flushdraws. Jeg mener, at det er chancen værd. Jeg anser det for højst usandsynligt, at han skulle have floppet en straight med 5-7 på hånden i og med, at jeg har to blocker-7'ere. Så hvad er jeg egentligt bange for her? Et set? Ja, muligvis. Det er surt, hvis han har det, og så ligner jeg jo lidt en klovn. Men man kan altså ikke altid bare kigge på resultatet af en hånd for at se, om det er godt spillet. Nogle gange er grænsen mellem at være genial og stupid meget hårfin, og det er altså en svær situation, den her. Når alt er lagt sammen i den her hånd, så finder jeg et all in frem. Og så håber jeg virkelig ikke, at han caller med det samme – for så er jeg skidt ude. Det er et godt raise af min modstander, der tvinger til mig at smide eller rykke det hele ind. Han kan have hvad som helst, og uanset hvad han har: Godt raise af ham.