De danske pokerspillere er loyale

De danske pokerspillere er loyale

Høj sikkerhed og at 'pokerfirmaet er velkendt' er danske pokerspilleres væsentligste kriterier for valg af spiludbyder på internettet.  Det viser en ny undersøgelse om danskernes pokervaner som PartyPoker.com foretaget blandt 1.800 danske mænd.

Når valget først er truffet, er danskerne meget trofaste over for deres foretrukne pokerfirma. 4 ud af 5 danske online-pokerspillere spiller typisk på den samme hjemmeside. Loyaliteten er størst i Nordjylland og Hovedstaden.

Danske pokerspilleres tillid til online-poker stiger i takt med, at pokerudbyderens firma er velkendt og har en høj sikkerhed. partyPoker.coms undersøgelse viser således, at det for 2 ud af 3 (67 pct.) danske online pokerspillere er vigtigt, at spiludbyderen er velkendt. En høj sikkerhed er også essentiel for mere end hver anden (58 pct.) danske onlinepokerspiller.
"Danske spillere er kræsne og har høje krav til deres pokerhjemmeside. Men har de først fået en god oplevelse, så holder de fast. Det stiller krav til os som udbyder. Derfor bruger vi mange ressourcer på hele tiden at forbedre sikkerheden og sørge for optimale forhold for vores spillere,"
siger Thomas B. Rasmussen, Skandinavisk markedschef for PartyPoker.com.

De danske pokerspillere foretrækker generelt at spille hos den samme spiludbyder igen og igen. Et pålideligt pokersite giver sikkerhed og mulighed for at lære modstandernes spillestil at kende. Næsten
samtlige pokerspillere i Region Nordjylland (95 pct.) er loyale overfor deres foretrukne online spiludbyder. Det er kun tilfældet for 68 pct. af
pokerspillerne fra Region Sjælland, der dermed i højere grad shopper rundt blandt forskellige pokerhjemmesider.
asd