Så er de 500 pladser til næste års EPT i København netop sat til salg, og noget tyder på, at man igen i år skal være hurtigt ude, hvis man skal sikre sig et af de eftertragtede sæder.
Allerede inden sæderne blev sat til sælg, var 195 af pladserne optaget. Det er hovedsageligt hovedsponsoren PokerStars.com, der har sat sig på dem. Dermed er der altså 305 pladser tilbage.
"Jeg ved ikke om, jeg regner med udsolgt hus, men jeg vil nok blive skuffet, hvis vi ikke sælger mindst lige så mange sæder, som vi gjorde sidste år," lyder den forsigte udmelding fra Casino Copenhagens marketingschef Erik Jensen.
Sidste år deltog 460 spillere i den fem dage lange pokerevent. Den gang blev sæderne sat til salg lidt henad vejen, men det sker ikke i år.
"Der er 500 pladser, og der kommer altså ikke et eneste sæde mere med, så de frie pladser, man kan se på vores hjemmeside, er altså dem, der er, og der kommer ikke flere," siger Erik Jensen.
Siden EPT startede har København været et fast stop på touren og lige siden første besøg i 2005, har man hver gang sat deltagerantallet og buy in op. Således koster det i år 52.250 kroner at deltage.
"Jeg må indrømme, at jeg er lidt spændt på, hvor mange der tilmelder sig. Verden ser jo lidt anderledes ud nu, end den har gjort de sidste par år," siger Erik Jensen.
EPT-turneringen starter den 17. februar med final table 21. februar. Har man ikke 52.250 kroner, kan man i ugen op til spille supersatellitter på Casino Copenhagen til 5.445 kroner. Derudover er der en 5.000 kroner turnering lige inden EPT'en starter og en 10.000 kroners turnering, der starter den 19. februar.
Vi følger selvfølgelig al action live ved EPT her på acemag.dk med blogs, chipcounts, videos og livestreaming.
Du kan tilmelde dig EPT i København her
Tilmelding til EPT i København åbnet
Acemag.dk