Snowking_85 vinder Sunday Warm UP

I nat kl. 05.15 efter mere end 10 timers spil kunne Snowking_85 fra Korsør hæve armene i vild jubel efter at have vundet $99.762 i Sunday Warm Up hos PokerStars.

Gennem hele turneringen var Snowking_85 blandt de førende i feltet, der også talte andre prominente danske navne, heriblandt Martin Nielsen, finalebordsdeltager fra EPT Barcelona 2008, der måtte strække våben på en 12. plads.

På finalebordet viste vores danske helt ingen slinger i valsen, og han var aldrig dårligere placeret end nummer 3. Da heads up var en realitet, lå han helt lige med sin modstander.

Igen og igen grindede han sin modstander ned blot for at se ham doble, og på et tidspunkt var danskeren selv i problemer. Heldigvis var snekongen godt spillende og havde også professionelle danske pokerspillere at trække på via Messenger, så han formåede at få vendt situationen.

Selvtilliden fejlede i hvert fald ikke noget, da modstanderen foreslog at dele i porten, for Snowking_85 afslog ad flere omgange, og selv da han var nede, ville han ikke tage imod et tilbud, der ikke var godt nok.

For tilskuerne var det tydeligt, at Snowking_85 var den bedre spiller i det match-up, og derfor var det også retfærdigheden, der skete fyldest, da han efter en hel times heads up spil fangede sin modstander med den bedste hånd og tog sejren hjem.

Et stort til lykke til Snowking_85 fra ACE.





asd