Den unge storrensede online komet Tom 'Durrrr' Dwan føler sig så uovervindelig, at han har udfordret alle der tør (på nær Phil Galfond, red.) til 'The Million Challenge' - et saftigt koncept, der belønner udfordreren med en million dollars, hvis han kan slå Durrr samlet set efter 50.000 spillede hænder. Kombattanterne skal spille fire heads up PLO og NLHE-borde samtidigt minimum blinds på $400/$800. Vinderen beholder selvfølgelig også overskuddet efter spillet.
Det kræver således en stor rulle at spille mod Durrrr, men til gengæld får man gode odds takket være væddemålet. Vores egen Gustav har rullen til det, men han er alligevel ikke fristet. Han kan nemlig ikke overskue at spille fire borde på én gang.
"Nej, det har jeg ikke planer om pt. Det er ikke mine to favoritspil (NL og PLO), og jeg er heller ingen ørn til at spille fire headsup-borde på samme tid, som han vil. Jeg har svært nok ved at tackle 3-4 shorthandede borde på én gang, så det føler jeg ikke, jeg er gearet til lige nu," siger Gustav til Ace på Bahamas.
Gustavs favoritspil er PLO high/low, hvor han har vundet de fleste af sine penge i år, men den store dansker kan alligevel ikke holde sig fra PLO'en.
"Jeg er jo action-junkie, så jeg må spille noget andet. Og jeg ved godt mine resultater i PLO ikke har været prangende, men jeg føler, jeg er ved at få bedre styr på det. Men ingen tvivl om, at økonomisk er high/low det spil, hvor jeg føler mig bedst tilpas".
Gustav takker nej til Durrrrs udfordring
Acemag.dk