Blendcelebrity.com har netop udgivet deres årlige liste over de 100 kendte mennesker, der med størst sandsynlighed vil dø i løbet af det nystartede år. Og på en flot 16. plads figurerer ingen ringere end legenden Doyle Brunson, som får foruroligende 1:10 odds for at overleve til 2010. Det var ikke meget, og mon ikke man kan finde pokerpros derude, som lever et noget vildere liv end 75-årige Texas Dolly?
Blendcelebrity.com anfører fedme som Doyles mest sandsynlige dødsårsag, og mener slet og ret ikke at hans system kan klare vægten af de mange overflødige kilo, den gamle legende har raget til sig i de sidste par år. MEN Doyle har tidligere bevist imponerende kropskontrol, da han tabte næsten 50 kg. på et år for at vinde et væddemål om $1.000.000. Her på ACE regner og håber vi i hvert fald på at se Brunson i aktion i mange år endnu - han har altid haft heldet på de svære odds.
Dødslisten - eller The Bucket List - toppes af journalistkoryfæet Andy Rooney fra '60 Minutes' og den cokesniffende skuespiller Tom Sizemore. På en 10. plads ligger Barack Obama, mens sangerinden Paula Abdul lukker listen som nummer 100 med de største chancer for overlevelse.
Doyle Brunson sat på dødsliste!
Acemag.dk