To danske firere på Stars!

Der er ikke noget at sige til, hvis danskeren U_TILT_ME fra Nykøbing Falster lige i øjeblikket lever op til sit alias.
Efter at have spillet en rigtig god omgang aggressiv poker, der resulterede i en del store udsving i løbet af finalebordet, er det netop blevet til en ende på eventyret, og det blev en mindre sjov af slagsen:

Danskeren ender all in preflop med bønderne imod 'livelikunger', der kun kan fremvise A3 off suit.
Favoritværdigheden tipper dog modsat danskerens favør, da floppet bringer et grimt , og det billede kan hverken turn eller river ændre på.

Når den værste fornemmelse af tilt har lagt sig vil danskeren dog formentlig være ganske godt tilfreds med det fornemme resultat, der indbringer ikke mindre end $74.412.

Det blev til endnu en flot dansk fjerdeplads her til morgen, idet 'receptor' fra Aalborg kæmpede sig forbi 922 andre håbefulde spillere i 'Sunday 500' for til sidst at måtte strække våben på en fornem fjerdeplads.
Det blev til i alt $37.500 for de små 10 timers arbejde, hvilket må siges at være en godkendt timeløn.

Det er efterhånden svært ikke at være stolt af at være dansker, og et stort tillykke skal der i hvert fald lyde her fra redaktionen til de to!

Oprindelig artikel:


Den store danske pokersøndag har tilsyneladende tænkt sig at fortsætte et godt stykke ind i ugens første arbejdsdag, så for dem, der er tidligt på pinden, er der al mulig god grund til at følge med i afslutningen på Sunday Million på pokerstars.

Banansen fra Valby leverede en rigtig god indsats, men måtte tage til takke med en placering som nummer 22 til $3307, mens falstringen U_TILT_ME ser alt andet end tiltet ud.
Han har i hvert fald personligt stået for at sende fire af de seneste seks eliminerede spillere på porten, senest på finalebordsboblen, hvor hans A6 holdt hjem imod modstanderens KQ, hvilket sender ham klart i front blandt de 9 tilbageværende.
Det er iøvrigt ikke en uvant situation for danskeren, der tilbage i juni måned nåede finalebordet i Warmup. Denne gang er præmiepuljen så steget til ca. det tredobbelte, men det ser på ingen måde ud til at påvirke hans spil.

Udbetalingen ved finalebordet ser således ud:

1: $200.250
2: $134.768
3: $91.774
4: $74.412
5: $57.876
6: $41.340
7: $28.938
8: $19.016
9: $11.575

asd