Venner var fløjet ind for nær og fjern, og scenen var sat til det helt store triumfshow med Jesper 'Kipster' Hougaaard i den altafgørende hovedrolle. Der er selvfølgelig tale om European Poker Awards, hvor den skaldede danske pokergigant i nat var nomineret i hele to kategorier - og med to WSOP armbånd i bagagen var det vist ikke muligt at komme hjem uden trofæ - eller var det?
"Nej, det var det ikke. Jeg fik ganske rigtigt et trofæ med mig hjem, men det var bare ikke mit eget. Jeg blev nemlig hevet op på scenen for at modtage Issers trofæ i kategorien 'Best Tournament Performance of the Year'. Men jeg selv blev forbigået, så det var rimelig skod. Især følte jeg mig ilde til mode ved det officielle gruppefoto af vinderne, hvor jeg står med Issers trofæ i hånden...", siger en skuffet, men dog fattet Kipster til Acemag.dk.
Han ville gerne have vundet minimum et trofæ, fordi det er den slags hans sponsor sætter stor pris på.
"Jeg havde egentlig sat næsen op efter at vinde titlen 'Rookie of the year', men den gik i stedet til Ivan Demidov, så det var lidt ærgerligt, men jeg er ikke bitter. Skulle du dog tale med Isser, så kan du godt fortælle ham, at jeg har tænkt mig at beholde hans trofæ", siger Kipster med et grin.
Kipster får trofæ ved European Poker Awards...
Acemag.dk