De tre indledende dage af Main Eventen ved Aussie Millions er overstået, og feltet er blevet barberet kraftigt ned. Blandt dagens ofre på Dag 1C finder vi desværre den tidligere mester Gus Hansen, der efter han kom 3-4 timer for sent, bustede efter cirka samme tid ved bordet.
Samme skæbne overgik snart efter hans online-"kammerat" Tom "Durrrr" Dwan, og begge er siden spottet tilbage på Full Tilts højeste borde, hvor Gus også har fint skrub i den for tiden.
I følge diverse liveblogs er det småt med det tilbageværende danske islæt ved Aussie Millions, dog beretter pokernews.com, at både Frederik Brink (17.425 i chips) og Michael Frandsen (63.075) skulle være klar til Dag 2 i morgen.
Af de prominente navne er finske Patrick Antonius bedst med inden andendagen, hvor cirka 350 spillere er tilbage - sjovt nok har også Maya Gellar-Antonius, Patricks mest yndige forlovede, også sneget sig med videre.
Udvalgte chipcounts inden dag 2:
1. Chris Chronis 175.000
2. Ben Charlton 160.000
3. Patrick Antonius 140.000
Sorel Mizzi 95.000
Michael Binger 86.000
Ivan Demidov 82.000
Kelly Kim 81.000
Mike McDonald 80.000
Anette Obrestad 45.500
Scotty Nguyen 45.000
Clonie Gowen 13.000
Maya Gellar-Antonius 10.700
Gus ude - men forsat danskere tilbage i Australien
Acemag.dk