En af de helt afgørende grunde til at mange online-spillere havde et rigtig godt år i 2008 var Guy LaLiberté. Den fransk-canadiske multimillionær, der er manden bag Cirque du Soleil, lagde egenhændigt i omegnen af $16 millioner ved onlinefilten. Men nu er vi næsten en måned inde i 2009, og endnu har ingen set skyggen af den pokerivrige hval.
På nettets diverse diskussionstråde kører debatten lystigt om den manglende Laliberté, der sidste år tabte stort under de forskellige aliasser: 'noataima', 'elmariachimacho', 'patatino' og 'lady marmelade'.
Nogle mener helt sikkert at vide, at Laliberté er gået bust, og er definitivt færdig med poker, mens andre er sikre på, at han bare har fået sig endnu et dæknavn, og er gået nogle levels ned for at bygge sig selv op igen.
Det ville da også være svært at forestille sig, at den hovedrige Laliberté allerede skulle være gået broke.
Man kan da i hvert fald håbe, at han blot sunder sig lidt oven på sidste års store tab, inden han igen gør sig klar til at berige sine modspillere.
Efterlysning: Hvor er Guy Laliberté?
Acemag.dk