Kasino- og hotelgruppen Las Vegas Sands Corporation kæmper i øjeblikket en kamp for at overleve den nådesløse finanskrise. Las Vegas Sands Corp. driver blandt andet Venetian og Palazzo i Las Vegas, men det er især et sandt investerings-raseri i den kinesiske region Macau, der har efterladt Las Vegas Sands på falittens rand. Ifølge avisen Las Vegas Sun har hotel- og kasinogruppen tabt 90 procent af selskabet værdi i 2008, og en regulær dødskamp er en realitet.
Las Vegas Sands topchef hedder Sheldon Adelson. En 75-årige selfmade rigmand, der i 2007 kunne øjne førstepladsen på Forbes' liste over de rigeste mænd i verden. Sheldon Adelson lå på 3. pladsen og Bill Gates' førsteplads var reelt inden for rækkevidde. På det tidspunkt blev Sheldon Adelson vurderet til at være 28 milliarder US Dollars værd.
I dag er formuen - på bare et år - skrumpet ind til sølle 13 milliarder US Dollars.
Las Vegas Sands på fallittens rand
Acemag.dk