Drop blomsterne, chokoladen og al andet pladderromantik. Onkel Ace har en langt bedre idé. Hvad med at invitere kæresten i luksus suite på Skt. Petri og efterfølgende spise på Kong Hans sammen med alle Michelin-stjernerne... Og så selvfølgelig snuppe en hurtig to timers intens træningssession med Peter Eastgate!
Det er sgu da romantik, så det batter. Som led i Danmarks Indsamling 2009, udlover Ace i dag i samarbejde med Pokerstars denne præmie, som du helt sikkert ikke vil gå glip af.
Dagen starter kl. 14.00 med tjek-ind på Hotel Skt. Petri i hjertet af København, og derefter er der en to timers coaching-session fra kl. 15.00 - 17.00 med verdensmesteren Peter Eastgate. Bagefter går turen til den berømte Michelin-restaurant Kong Hans, hvor der venter en superlækker gourmet-middag for to personer. Dagen slutter med overnatning for to i en extra large luksussuite på Hotel Skt. Petri med 2.000 kr. forudbetalt roomservice og morgenmad dagen efter.
Alt i alt udgør pakken en værdi på 10.000 kr. - og så selvfølgelig det uvurderlige møde med Danmarks pt. bedste pokerspiller.
Så der er altså noget at gå efter i lodtrækningen, hvor overskuddet går til at hjælpe folk i Afrika til en bedre tilværelse.
Alt hvad du skal gøre for at vinde præmien er at sende en sms med teksten 'tombola' til 1212 i dag - så har du samtidigt givet et bidrag på 10 kroner til de fattige i Afrika, der oplever et af verdenshistoriens største downswings.
Læs mere om hvordan du deltager i konkurrencen her.
Vind en session med Eastgate her til morgen!
Acemag.dk