Gustav vil ikke spille mod Tom Dwan og Patrik Antonius

Netop nu bliver der spillet et 1.000.000 AUD (3,7 mio. kr.) cashgame ved Aussie Millions. Efter fem timers spil er det dog kun Tom Dwan og Patrik Antonius, som har krydset klinger. Ingen andre har turdet sætte sig til rette, selvom Tom Dwan mange gange har spurgt efter Gustav Hansen.

På nuværende tidspunkt har Tom Dwan tabt ca. 500.000 AUD til Patrik Antonius, og derfor var glæden også stor hos Tom Dwan, da Gustav Hansen kiggede forbi bordet for lidt siden. Gustav havde dog ikke lyst til at spille, da han var gået i gang med alkoholen. Tom Dwan gjorde dog hvad han kunne for at overtale danskeren: "Jeg tager et shot nu og et hver halve time for at hale op på dig. Jeg tager sågar to nu." foreslog den unge amerikaner.

Gustav bed dog ikke på, hvilket fik Tom Dwan til at udbryde: "Jeg tager to shots, tre shots, jeg tager ligeså mange du mener er fair." Gustav ville stadig ikke lege med, og han har nu forladt rummet.

Da Gustav var gået, sad en skuffet Tom Dwan tilbage: "Så tæt på og alligevel så langt fra." – sukkede han.

Vi holder naturligvis øje med, om Gustav kan holde sig væk, eller om fristelsen bliver for stor for "The great dane".

Kilde: pokernews.com
asd