Ylon Schwartz og Dennis Phillips er de to nyeste skud på stammen i PokerStars familien.
De to November Nine spillere fra WSOP'en sidste år har begge skrevet kontrakt med gigant-sitet, og er klar til spille derinde under navnene 'D.Phillips' og 'YlonSchwartz'.
Phillips er rimelig ny i pokerverdenen, men hans korte kometkarriere og flotte resultater sidste år har altså været nok til at sikre ham en plads i stalden hos PokerStars.
Ylon Schwartz er en noget mere velkendt herre, og den afslappede New Yorker med en fortid i skak, har længe markeret sig som en sympatisk og yderst kompetent pokerspiller.
PokerStars holdet er nu oppe på hele 31 af verdens største stjerner, så det er bestemt fint selskab de to nye tilføjelser kan slutte sig til.
To nye stjerner på PokerStars-himlen
Acemag.dk