Man kan ikke sige, at Frederik Hostrup er en sjælden gæst i medierne, men det er efterhånden lang tid siden, at han har været i medierne for sine pokerbedrifter, hvilket der nu er grund til at lave om på, da han i nat blev nummer to i søndagsturneringen på Bet4E. Frederik blev kun overgået af en anden dansker med onlinenavnet LottoXpert.
Søndagsturneringen på Bet4E, som er en del af Entraction netværket, kunne prale af hele 5 danskere på finalebordet. Frederik Hostrup endte heads-up mod danskeren LottoXpert, og dealen, som gav LottoXpert 7.700 euro og Frederik Hostrup 7.000 euro, blev indgået med det samme.
Vi talte med Frederik Hostrup umiddelbart efter turneringen. En turnering, som uden tvivl gav Frederik Hostrup en tiltrængt selvtillidsboost.
"I løbet af de sidste 12 måneder har jeg kun haft to overskudsmåneder online. Det er for lidt, og det skal der selvfølgelig gøres noget ved. Modstanden på nettet er blevet MEGET, meget bedre de sidste år - og jeg kan mærke, at motivationen skal være i top, hvis man skal klare sig."
Motivationen til at spille online turneringer har Frederik dog ikke mistet, men hvis resultaterne ikke følger med, så er der heller ikke råd til at spille de dyre online turneringer.
Næste store live turnering for Frederik Hostrup bliver EPT'en i København. For Frederik er EPT'en i København højdepunktet på pokersæsonen.
"Ja, det er årets pokerhøjdepunkt. Jeg har ikke været til andre EPT'er, og Las Vegas er efterhånden tre år siden."
Vi kan naturligvis ikke dy os for, at bede Frederik Hostrup komme med et friskt bud på sin egen slutplacering i København, og det gør han da gerne.
"Min slutplacering kommer meget an på lodtrækningen.. Hvis jeg rammer dagen og skrubbet er med mig, så vinder jeg selvfølgelig." – siger Frederik med et stort smil."
Husk, at vi her på ACE blogger som sindssyge fra EPT'en i København, så hvis du vil vide om Frederik Hostrup vinder eller ej, så skal du bare følge med her på siden.
Dansk dobbeltsejr i søndagsturnering – 2. plads til Frederik Hostrup
Acemag.dk