Doyle Brunson er som bekendt en af de rødglødende favoritter til at dø i løbet af 2009, og forfatteren til artiken '100 Most Likely to Die in 2009', Mack Rowden, har naturligvis haft Doyle i røret og et væddemål er lige så selvfølgeligt blevet indgået. Og for en god ordens skyld: Doyle satser på livet.
Doyle skriver i sin nye blog på cardplayer.com, at han satser på at blive 102 år gammel, før 'the Grim Reaper' kommer efter ham. 10-2 er 'The Doyle Brunson Hand', og den har som bekendt været særdeles god ved ham. Begge WSOP Main Event-sejre kom i hus med 10-2.
Doyle anerkender i øvrigt, at finanskrisen har været endog særdeles hård ved ham og sønnike Todd, men han er ikke urolig.
"Så længe vi kan finde et pokerspil, skal Brunson-familien nok klare sig," skriver han.
Doyle satser på 102 (10-2)
Acemag.dk