Det gik lige op med Iveys Superbowl bet

Det gik lige op med Iveys Superbowl bet

Siden Phil Ivey via Bellagio kasinoet i Las Vegas valgte at smide en million dollars efter et bet på, hvem der vandt søndagens Superbowl mellem Arizona Cardinals og Pittsburgh Steelers, har der været meget spekulation om han mon tabte eller vandt stort.

Det endelige svar er dog lidt mere kedeligt for os andre - og måske også for spillefuglen Ivey, der nyder det, når adrenalinen er på sit højeste.

Pokeresset endte nemlig med at være stort set 'even-steven' da klokken løb ud på kampen, fortæller han til Barry Greenstein på Pokerroad.com's radioprogram 'Tuesdays with Ivey'.

Han havde nemlig spillet +3.5 mod Cardinals ved halvlegen og +6.5 mod Arizona Cardinals ved kampens slutning.
Det amerikanske betting-system kan være lidt indviklet, men det betyder altså kort fortalt, at Ivey tabte det førstnævnte bet, men til gengæld vandt det andet, og dermed fik en lille profit, som han dog i sin radiosamtale med Barry Greenstein mener, er temmelig ligegyldig og er det samme som at 'breake even'.

Greenstein er ved samtalens start tydeligvis mindst lige så nysgerrig for at finde ud af, hvordan det er gået Ivey med Superbowl bettet. 'The Bear' siger derfor:

"Alle bliver ved med at skrive inde på forummer og spørge mig om du vandt eller ej, så nu spørger jeg på denne måde: Spiser du hummer eller spiser du en skinke sandwich?"

Hvortil Phil køligt svarer:

"Tja, lige nu sidder jeg og spiser peanuts"

Et meget godt billede på at det blev hverken fugl eller fisk med Iveys store Superbowl bet, men endte et sted midt imellem.
Og sjovt nok det eneste resultat, som ingen af de mange tusinder 'forumeksperter' havde forudset.

Typisk Ivey at have en overraskelse oppe i ærmet.
asd