Stærk sovemedicin gjorde Steve Martin til vindende spiller!

Stærk sovemedicin gjorde Steve Martin til vindende spiller!

Den kendte komiker og skuespiller Steve Martin afslørede i mandags, da han var på besøg i The Late Show med David Letterman, at han er tidligere online pokerspiller. Han er sågar vindende pokerspiller, og det med en helt ny banebrydende metode.

Steve Martin tog i en periode den kraftige sovemedicin 'Ambien', hvis bivirkninger f.eks. kan være søvngængeri. Nogle folk har endda lavet mad eller kørt bil under påvirkning af 'Ambien', men Steve Martin spillede altså poker - og heldigvis for det. En aften loggede han nemlig af med ca. $500 på kontoen, men da han stod op om morgenen var rullen altså vokset til $1.500. Steve Martin troede først det var en fejl og ringede prompte til pokersitet, der dog kunne oplyse ham om, at der ingen fejl var sket. Den gode komiker havde i stedet logget på lidt senere på natten, og det kom der en vindende session ud af...

Steve Martin spiller ikke onlinepoker længere efter vedtagelsen af den restriktive UIEGA lovgivning, der gør det ulovligt at overføre penge til og fra pokersites.

'Ambien' er i øvrigt ulovligt i Danmark, og Ace kan da heller ikke anbefale metoden som en hurtig genvej til en større rulle.
asd