Det er en glad Michael 'mikkmakk' Christensen, vi får i røret dagen efter hans sejr i Acemag/Unibets turnering, hvor præmien var en tur til Unibet Open i Budapest samt €1000 at spille for hos Unibet – vel at mærke under kyndig vejledning af den storvindene danske pokerspiller, Egemo.
Sejren kom i hus trods en mindre fejl, hvor Michael kommer til at folde et floppet set i 3'ere. "Jeg troede egentlig jeg havde to 4'ere på hånden, så da jeg får et reraise på floppet, smider jeg dem. Efterfølgende kunne jeg så se i min hand-history, at jeg faktisk havde floppet et set. Det var sgu ikke så godt", fortæller Michael med et smil på læberne.
Uanset det foldede set, cruisede Michael sig hele vejen til sejren og en nat med Egemo. Michael er selv ivrig pokerspiller og bruger gerne 20 timer om ugen ved onlinefilten. Han forventer en både sjov og lærerig nat med Egemo. "Jeg vil gerne være bedre til det short-handede spil. Det håber jeg han kan hjælpe mig med. Jeg synes også jeg har nogle leaks, når jeg spiller en hånd ude af position. Jeg limper og caller simpelthen for meget".
Der er nok ingen tvivl om, at den aggressivt spillende Egemo nok skal få lært Michael, hvor raise-knappen sidder – også selv om man er ude af position. De €1000 vil blive sat på arbejde en søndag i marts.
Michael vandt natten med Egemo
Acemag.dk