Wendt om EPT: Den skal sgu ha' max gas i år

EPT Copenhagen løber af stablen fra på tirsdag, og der er naturligvis masser af danskere til start.

En af dem er Martin Wendt, som ACE fanger i en kort pause ved den virtuelle filt. Han er stamgæst til den danske EPT, og det er der en god grund til.

"Det er altid sjovt at spille turneringer live, og samtidig mener jeg da, at der er value i at spille dem på lang sigt... Men der skal stadig lidt go' skrub til," fortæller Wendt.

Målet for i år er naturligvis at vinde, og ifølge den danske pokerpro er fru Fortuna den værste modstander, men niveauet er også meget højt.

"Det er helt klart en af de sværeste turneringer på EPT touren, fordi der er så mange gode skandinaver, der spiller den. Heriblandt utroligt mange gode danske turneringsspillere efterhånden."

Adspurgt om han så kan stille sig tilfreds med at komme i pengene, er Wendt helt klar i mælet:

"Nej, faktisk ikke. Den skal sgu ha' max gas i år. Jeg trænger til et EPT finalebord, for det har været tæt på så mange gange. I år skal det være."

ACE ønsker Wendt held og lykke. Du kan følge hans vej mod triumfen i live bloggen fra på tirsdag.

asd