Boris Becker er ankommet til København, og stærkt begrænsede interviews og stramme foto-sessions er allerede i fuld gang. Ace fik vanen tro - og ganske ureglementeret - klemt sig ind i en mindre pause, og fik dermed muligheden for at stille en afslappet Boris Becker en 7-8 hurtige spørgsmål.
To af dem lød:
- Professionelle pokerspillere går efter pengene. Hvad er det, du går efter?
"Erfaring. Jeg er 'a student of the game', og jeg finder spillet meget fascinerende. Man kan lære meget ved at se på fra sidelinjen, men når alt kommer til alt, handler det om at drage sine egne erfaringer. You just got to get out there and do it," siger Boris Becker, mens han tager sig en slurk kildevand.
- Kører din adrenalin, når du er involveret i en stor pot?
"Selvfølgelig. Ellers ville det jo være ligegyldigt. Det er en stor udfordring at spille god poker, og det er det, jeg er fascineret af. Det er altid spændende, når ens turneringsliv bliver afgjort på en enkelt stor hånd, og det kan nemt føles som et stort pres. Men jeg er vant til at præstere under pres," siger Boris Becker.
Læs hele interviewet/reportagen i næste nummer af Ace - i mellemtiden kan du se et solo video-interview med den tyske sportslegende her
Ace blogger direkte fra EPT'en - følg al action her
Becker: I'm a student of the game
Acemag.dk