I et nyt interview med pokernews.com erkender Gus Hansen, at Theo rent teknisk må være en bedre bokser efter fem måneder i træningslokalet. Men den slags er der jo råd for:
"Jeg er i bedre form og vil forsøge at holde et højt tempo. Jo mere fysisk kampen bliver, jo større chance har jeg. Det skal være en rigtig herrefight - en dogfight", siger Gus Hansen til pokernews.com
Theo har i ugerne op til kampen gjort lidt grin med Hansens forberedelser til kampen, men det har den gode Gustav intet til overs for:
"Theo har brugt lang tid på at lære at bokse, mens jeg bare har holdt mig i form. Jeg har altid været i bedre form end Theo, og det kan fem måneders træning altså ikke ændre på".
Det lyder ikke til, at vi skal forvente en svanset teknisk boksekamp, men snarere en moderne udgave af 'the rumble in the jungle'. Sjovt skal det i hvert fald nok blive.
Kampen bokses på lørdag, i øvrigt samtidig med finalebordet i EPT'en. Gad vide hvad de to kombetanter gør, hvis en af dem spiller sig blandt de sidste ni?
Du kan læse hele interviewet med Gus her
Gus: Det bliver en herrefight
Acemag.dk