Dag 1B: Dagen for syge beats

Dag 1B er netop fløjtet af, og det blev en dag, hvor usædvanligt mange syge beats syntes at finde vej til den grønne filt. Bad beats er selvfølgelig hverdag i store pokerturneringer, men det var alligevel som om, at dag 1B bød på ekstra mange - og nogle ekstra grumme - af slagsen.

Forhåndsfavoritten i alting, Mads Andersen, røg tidligt på et bad beat. Det var all in preflop med AQ vs. A10, og en 10'er lige i døren, betød at Mads i den næste halvanden times tid var nødsaget til at kæmpe med en lille stak. En kamp, der blev tabt.

Theo Jørgensen - af mange regnet som Danmarks heldigste mand - levede langt fra op til det rygte i dag. Theo var en overgang chipleader, men to 8'ere fik knækket Theos to konger på selve riveren, og det betød, at en decideret chokeret Theo lige måtte ud og trække lidt frisk luft. Theo havde dog stadig en kampdygtig stak.

Senere tog han dog endnu en tørn mod manden, der havde været heldig med 8'erne, og floppet med J66 så fint ud for Theo, der havde en 6'er i hulen. Det nyttede bare ikke så meget, når Hr. Nemesis havde valgt at placere to bønder i hulen på Theos bøddel.
Farvel og tak til Theo Jørgesen, der nu er klar til den famøse boksekamp mod Gus Hansen på lørdag. Og ja, Gus er også ude - bustet ud af Annette Obrestad.

Men det var selvfølgelig ikke alle beats, der gik alle danskere imod. B.T.'s spilekspert Steffen Dam var længe seriøst shortstacked, men fik så arbejdet sig lidt op. En lille times tid før spilstop sker der så alvorligt syge ting. Steffen har to konger i hulen, men Søren Kongsgaard OG en anden spiller har begge to esserne. Det er all in preflop.
Men som om det setup ikke er sygt nok:
Floppet serverer en konge for Steffen Dam, og begge spillere med raketterne er drawing totalt renon. Med det skrub kan det nok være, at Dam kan blive svær at stoppe.

Et udpluk af dagens (mange) danske ofre:
Gus Hansen, Peter Eastgate, Theo Jørgensen, Mads Andersen, Søren Kongsgaard, Pernille Ravn, Ulrik Pedersen, Casper 'Dalle' Dahl, Jesper Hougaard, Johnny Jensen, René Mouritsen og Lars Hougaard, der efter sit bustout blev set haste mod baren for at nyde en trøstende rød sodavand.

Blandt dagens danske overlevere finder vi:
Alex KP (ja, sgu!), Lars Christiansen, Simon Dørslund, Dan Bitch, Peter Fischer, Martin Wendt, Jonas Klausen, Zupp og Dazzy...

De bedste danskere er:

Alex KP: 60.800
Simon Dørslund: 60.600
Martin Wendt: 45.400

Vi ser frem til dag 2 i morgen.
asd