Først var der Jesper Andersen. Han tabte heads up til Kipster, og det var Jesper naturligvis skuffet over. En skuffelse, der dog fortog sig, da Kipster ramte plet i WSOPE'en, og senere overrakte Jesper Andersen små 600.000 kroner.
Det pletskud er naturligvis svær at stikke. Men 23-årige Simon Bak fra Århus gjorde, hvad han kunne i 10.000 kroners-sideeventen, der blev afgjort fredag nat.
Simon blev en flot nummer fem, og den placering er lig med cirka 80.000 kroner, og Simon var stor-tilfreds bagefter.
"Jeg var helt i knæ i slutningen af dag 1, og jeg tænkte, at der ikke engang var grund til at møde op dagen efter. Men jeg fik skubbet all in tre gange i træk, og så sluttede jeg dagen i 37.000, og det var fint nok," siger Simon.
Der var penge til ti spillere, og med 13 spillere tilbage fandt Simon et lille mirakel. Han var all in med KK, og fik et call af AA. En konge på floppet, og så så det for alvor godt ud for Simon.
"Jeg har aldrig spillet en så stor liveturnering før. Det var sgu fedt," sagde Simon bagefter.
Jannick Wrang - satellitkongen himself - vandt eventen og 240.000 kroner.
Stort tillykke til begge fra Ace
Ace/Betfair Bootcamp forgylder ny spiller
Acemag.dk