LAPK dag 3: Esfandiari og Ivey ude

LAPK dag 3: Esfandiari og Ivey ude

Det blev endestationen for mange af de store stjerner, da feltet ved L.A. Poker Classic i nat blev barberet ned fra 170 til 63 spillere.

Chipleader Antonio Esfandiari måtte en tur ud på railen, og det samme var tilfældet for både Phil Ivey og Daniel Negreanu, der ellers begge havde rigeligt med chips, da dagen startede.

De resterende 63 spillere skal i ilden igen sent i aften dansk tid, og der er stadig et par store navne tilbage. Den tidligere verdensmester Chris 'Jesus' Ferguson havde en super dag og sluttede i top 10. Længere nede i feltet finder vi bl.a. Bertrand 'Elky' Grospellier, Men 'the Master' Nguyen og Haralobos Voulgaris.

Blandt chipleaderne er også Chris Karagulleyan, som, for efterhånden mange år siden, vandt en af de allerførste WPT'er. Det er mildest talt lang tid siden, pokerverdenen har hørt noget fra ham.
asd